Brænder du for at skabe oplevelser og se resultater? Kan du tænke ud af boksen? Vil du lede kreative og spændende projekter? Og vil du gerne arbejde med oplevelser, events og branding i turistbranchen, en privat virksomhed eller det offentlige? Så er akademiuddannelsen i oplevelsesøkonomi noget for dig.

Med en uddannelse i oplevelsesøkonomi bliver du i stand til at varetage hele den oplevelsesøkonomiske proces – fra analyse og planlægning til udførelsen af projekter inden for oplevelsesøkonomi. Til analysen får du økonomiske, sociologiske, etnografiske og kommercielle værktøjer, så du kan vurdere oplevelsernes betydning for virksomheden og samfundet.