På EAMV bruger vi platformen WISEflow til alle eksaminer
Det betyder, at du som studerende både får opgaven og skal aflevere gennem WISEflow. Efter studiestart modtager du informationer til at tilkoble dig akademiets trådløse netværk. Samme login skal du bruge til WISEflow.
Vær opmærksom på, at alle beskeder fra WISEflow sendes til den mailadresse, du får udleveret ved studiestart. Beskeder kan være notifikation om en opgave, der skal afleveres, eller en kvittering for en aflevering. Ønsker du at modtage disse på din private mail, skal du have din EAMV-mail til at videresende disse.
Sådan kommer du godt i gang med WISEflow
Klik her for at logge på WISEflow (åbner i nyt vindue)
Det er vigtigt, at du bliver fortrolig med platformen inden dine eksaminer, og derfor anbefaler vi, at du går ind på WISEflow i god tid.
NB: Hvis du har været logget på WISEflow med NEMID, kan du ikke logge på via WAYF, før du har slettet NemID-cookien. Hvis du er i tvivl om, hvordan du sletter en cookie, kan du søge på google efter en guide.
Opbygning, funktioner på platformen og upload af filer - På WISEflow ligger et demoflow hvor du kan teste brugen af platformen.
Konvertering i Excel og Word til PDF
Afprøv desuden den demoeksamen, der er tilknyttet din profil i WISEflow, så du ved, hvordan det foregår i eksamenssituationen.
Det anbefales at bruge Google Chrome som browser ved brug af WISEflow, da vi desværre oplever fejl i WISEflow ved brug af andre browsere.
WISEflow support
Hvis du ønsker support til WISEflow, skal du kontakte din studiesekretær.
Ved visse prøver kan der være behov for at kunne tegne ligninger, grafer m.v., som lettest laves i hånden. Hvis der er behov for dette, vil det fremgå af informationen forud for fagets start. Disse skal også digitaliseres, og derfor vil der blive stillet værktøjer til rådighed fra akademiets side.
Test din computer og netværksadgang
Gør eksamen lettere for dig selv ved at teste din computer i god tid. Sørg for, at du kan få adgang til akademiets trådløse netværk. Du kan få adgang på to måder: Via gæstelogin og via Tryllehatten. Tryllehatten er et program der gør det muligt at tilkoble sig fællesdrev og/eller printer.
Oplever du problemer, kan du kontakte IT-afdelingen.