Kursus og efteruddannelse i ledelse og kommunikation

Når du arbejder med ledelse eller projektledelse, er det vigtigt at have værktøjskassen i orden. For at styre et projekt i mål. Sikre dine medarbejderes trivsel. Eller skabe en bæredygtig forandring i organisationen. Det kræver kompetencer inden for både kommunikation og ledelse.

På Erhvervsakademi MidtVest kan du tage en lang række af de populære kurser og efteruddannelser inden for ledelse, projektledelse og kommunikation.

Det store udvalg afspejler efterspørgslen fra dygtige ledere og organisationer i Danmark, som erkender behovet for at bygge ovenpå allerede eksisterende viden og praktisk ledelseserfaring – med at få medarbejdere til at trives, skabe forandringer, løse konflikter eller lede projekter i mål.

Som kursusdeltager erhverver du dig værdifuld viden, som du efterfølgende kan anvende direkte på din arbejdsplads til f.eks. at forbedre arbejdsgangene i din arbejdsdag.

Et kursus eller en efteruddannelse klæder dig på til nye udfordringer på din nuværende arbejdsplads. Eller gør dig klar til at søge nye jobmuligheder, hvis du går med tanker om karriereskifte.

Hvordan bliver du en bedre leder?

En opgradering af dine egne kompetencer inden for ledelse kan være vejen frem. Vores mange tidligere kursister fortæller, at de både føler sig styrket i lederrollen og på et personligt plan.

Kurserne i ledelse er både for dig som erfaren leder og dig, der er ny i rollen med medarbejderansvar. Selv for dig, der ikke har ansvar for et team, er der masser af relevante metoder og hands-on værktøjer til din arbejdsdag.

Du lærer bl.a. at:

  • fastsætte en strategisk retning og dermed udvikle organisationen og motivere medarbejderne
  • fastholde gode præstationer og loyale medarbejdere via selvindsigt i ens personlige lederstil og effektiv kommunikation
  • skabe bæredygtige forandring via grundigt indblik i arbejdspsykologi i forskellige organisationsformer

Styrk din kommunikation på arbejdspladsen

Vores kurser i kommunikation henvender sig til medarbejdere og ledere, der vil have bedre kommunikative kompetencer på både et praktisk og strategisk plan.

  • Du kommunikerer altid. Bevidst eller ubevidst. Og hvis du gerne vil ramme din modtager på den rigtige måde, er du nødt til at have styr på din baggrundsviden og -teorier om kommunikation.

Typisk arbejder vores kursister bredt med kommunikation, og du kan fx være leder, kommunikationsmedarbejder, webredaktør eller projektleder.

Du lærer bl.a. at:

  • arbejde strategisk med kommunikation
  • udføre praktiske formidlingsopgaver
  • bruge både offline og online medier

Har du spørgsmål?

Karrierevejleder
Karrierevejleder
Karriere- og studievejleder