Kurset for dig, der vil have en grundlæggende viden om digital markedsføring. Du får hands-on erfaring med typiske online markedsføringsopgaver, som du kan møde i en virksomhed.

Fagligt indhold på Digital markedsføring

På de 10 undervisningsdage opnår du kompetencer, der bygger på en grundlæggende forståelse for begreber, modeller og værktøjer inden for digital markedsføring, så du bliver i stand til at forestå og tage del i analyse, planlægning og praktisk anvendelse af digital markedsføring.

Du bliver introduceret til udvikling af digitale markedsføringsstrategier, planlægning af konkrete digitale markedsføringsaktiviteter samt måling og optimering af den digitale markedsføringsindsats.

Det arbejder du med i undervisningen

I undervisningen lærer du om bl.a.:

  • Strategi og planlægning af markedsføringsindsats
  • Tekstforfatning og visuelle virkemidler
  • Hjemmesider og webshops
  • Søgemaskineoptimering
  • Sociale medier
  • Online annoncering
  • E-mail-markedsføring
  • Ai som værktøj til digital markedsføring

Forløbet afsluttes med en eksamen, hvor du præsenterer den case, som du har udarbejdet for en selvvalgt virksomhed. Du arbejder med en digital problemstilling og kommer med en plan for en løsning af denne.

Kurset afholdes i samarbejde med Learningpoint.

---

Dette kursus er for dig, der er i job. Vi tilbyder også dette forløb som kursus til dig, der er ledig.

---

Praktisk info

Søg tilskud fra Omstillingsfonden  

Hvem kan få tilskud?

Der er en række betingelser som skal være opfyldt, før du kan søge tilskud fra omstillingsfonden.

  • Du er ufaglært eller faglært, dvs. har en gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse som højeste uddannelse.
  • Du er i beskæftigelse og ansat ved kursusstart, dvs. du skal være ansat på hel- eller deltid i Danmark.
  • Selvstændige opfattes ikke som ansatte og kan ikke modtage tilskud. Det samme gør sig gældende for fuldtidsstuderende på videregående uddannelser.
  • Du er tilmeldt et akademi- eller diplommodul
  • Du skal være opmærksom på, at du samtidig også skal opfylde de generelle adgangskrav til en akademi- og diplomuddannelse.
  • Du må endnu ikke have opbrugt det årlige maksimumsbeløb på 10.000 kr. fra omstillingsfonden

Optagelseskrav

For at blive optaget på en akademiuddannelse skal du leve op til følgende krav:

  • Du skal have en erhvervsuddannelse, grunduddannelse for voksne, gymnasial uddannelse eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau
  • Du skal have minimum 2 års relevant erhvervserfaring

Hvis du ikke opfylder kravene, kan du muligvis optages på baggrund af en realkompetencevurdering.