Du bliver kvalificeret til at lede og styre mindre og mellemstore projekter med mange forskellige interessenter.

Projektledelse

Projektledelse er en af de mest efterspurgte lederroller i øjeblikket, og med faget giver vi dig værktøjerne til at mestre kompleksiteten i arbejdet med projekter. Det handler om projektstyring, men også om samspil i projektgruppen, hvor deltagerne ofte løser andre opgaver samtidig med projektet. At lede projekter er derfor en balancegang mellem tid og ressourcer, og en projektleder står ofte uden formelt personaleansvar.

At være projektleder kræver derfor en alsidig værktøjskasse til organisering og ledelse. Vi arbejder med klassiske og agile projektformer, projektets scope samt relevante planlægnings- og styringsværktøjer. Du udvikler dine kommunikationsevner og arbejder med, hvordan du skaber handlekraft i projektet.

Du bliver bevidst om

  • Hvordan du anvender relevante projektværktøjer til at styre projektet igennem alle faser fra start til slut
  • Hvordan du holder mange bolde i luften uden at miste overblikket
  • Hvordan du udvikler samarbejdet i projektgruppen og skaber fremdrift
  • Hvordan du kan arbejde konstruktivt og proaktivt med din egen kommunikation
  • Hvordan du takler forskellige interesser i et projekt

Og hvordan du kan håndtere noget af det, som kan stå i vejen for god projektledelse.

Med faget projektledelse bliver du skarp på de værktøjer, der får projekter til at lykkes, og du bliver bevidst om, hvordan du udfylder rollen som projektleder. Faget er relevant for nuværende eller kommende projektledere og -medarbejdere.

Optagelseskrav

For at blive optaget på en akademiuddannelse skal du leve op til følgende krav:

  • Du skal have en erhvervsuddannelse, grunduddannelse for voksne, gymnasial uddannelse eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau
  • Du skal have minimum 2 års relevant erhvervserfaring

Hvis du ikke opfylder kravene, kan du muligvis optages på baggrund af en realkompetencevurdering.