Det er formålet, at den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer til gennem viden om praksis og teorier inden for positiv psykologi og trivsel styrker sin ledelsesmæssige handlekraft ved at udvikle evnen til at forstå, hvad der g¯r, at mennesker og organisationer trives og præsterer. Formålet er endvidere at få viden om, hvordan styrkebaseret medarbejderudvikling fremmer udvikling, trivsel og engagement i organisationen.

Optagelseskrav

For at blive optaget på en akademiuddannelse skal du leve op til følgende krav:

  • Du skal have en erhvervsuddannelse, grunduddannelse for voksne, gymnasial uddannelse eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau
  • Du skal have minimum 2 års relevant erhvervserfaring

Hvis du ikke opfylder kravene, kan du muligvis optages på baggrund af en realkompetencevurdering.