Du opnår de pædagogiske og kommunikative færdigheder til professionelt at indgå i samarbejde med elever, borgere, pårørende og samarbejdspartnere. Du får en forståelse for viden, analyse, teoriforståelse og brugen af hhv. pædagogiske og kommunikative teorier og metoder, koblet til det social- og sundhedspraktiske område. Med udgangspunkt i erfaringsbaseret praksis, styrkes dine kompetencer til at identificere, bearbejde og løse pædagogiske og kommunikative problemstillinger i det social- og sundhedsfaglige felt.
Optagelseskrav
For at blive optaget på en akademiuddannelse skal du leve op til følgende krav:
- Du skal have en erhvervsuddannelse, grunduddannelse for voksne, gymnasial uddannelse eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau
- Du skal have minimum 2 års relevant erhvervserfaring
Hvis du ikke opfylder kravene, kan du muligvis optages på baggrund af en realkompetencevurdering.