Du bliver kvalificeret til strategisk at kunne arbejde med oplevelsesbaseret forretningsudvikling og vurdere relevante ledelsesstrategiske værktøjer i forbindelse med planlægningen af en organisationsændring i oplevelsesøkonomien.
Du får desuden operationelle værktøjer og teorier, der gør dig i stand til at opbygge relationer til såvel kunden som til medarbejderen, så der kan skabes og opbygges unikke bånd og partnerskaber.
Optagelseskrav
For at blive optaget på en akademiuddannelse skal du leve op til følgende krav:
- Du skal have en erhvervsuddannelse, grunduddannelse for voksne, gymnasial uddannelse eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau
- Du skal have minimum 2 års relevant erhvervserfaring
Hvis du ikke opfylder kravene, kan du muligvis optages på baggrund af en realkompetencevurdering.