Du bliver i stand til at komme med forslag til højere effektivitet i værdikæden fra forsyning, produktion til distribution. Du vil eksempelvis lære at anvende forskellige værktøjer til at sammensætte et optimalt lager ud fra en prognose. Du lærer også at tage højde for prognoseusikkerheden i forhold til leverandørens leveringstid, dvs. ’lead time’, virksomhedens egen ’lead time’ og det serviceniveau, der ønskes.
Optagelseskrav
For at blive optaget på en akademiuddannelse skal du leve op til følgende krav:
- Du skal have en erhvervsuddannelse, grunduddannelse for voksne, gymnasial uddannelse eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau
- Du skal have minimum 2 års relevant erhvervserfaring
Hvis du ikke opfylder kravene, kan du muligvis optages på baggrund af en realkompetencevurdering.