Fagmodulet kan indgå som valgfag i en akademiuddannelse eller gennemføres som enkeltfag/kursus.

Det lærer du om:

Forløbet er rigtig godt for dig, der er ny indenfor bæredygtighed og ESG og søger en god basis for at komme i gang med at arbejde med ESG.

På forløbet får du en grundlæggende intro til bl.a.:

  • bæredygtighedsbegrebet
  • cirkulær økonomi
  • FNs verdensmål
  • metoder og processer til bæredygtig udvikling
  • inddragelse af interessenter
  • ledelse af udviklingsprocesser
  • lovgivning – for at forstå hvorfor virksomhederne rammes og hvad de rammes af
  • kort om klimaregnskab osv.
  • ESG

Vi bruger tid på at dykke lidt dybere ned i ESG, ESG-nøgletal og -regnskab, så her bliver du klædt på til at arbejde med ESG og ESG-regnskab i en lille- eller mellemstor virksomhed (SMV).

Afhængig af efterspørgsel på holdet, kan vi også inddrage andre emner som f.eks. bæredygtige forretningsmodeller, certificeringer osv.

Optagelseskrav

For at blive optaget på en akademiuddannelse skal du leve op til følgende krav:

  • Du skal have en erhvervsuddannelse, grunduddannelse for voksne, gymnasial uddannelse eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau
  • Du skal have minimum 2 års relevant erhvervserfaring

Hvis du ikke opfylder kravene, kan du muligvis optages på baggrund af en realkompetencevurdering.