Sæt fokus på tværfaglige indsatsområder!

Fagligt indhold
Med indsigt i samskabelsesprocesser lærer du at udarbejde en problemanalyse knyttet til et konkret indsatsområde. Her anvender du evaluering som et redskab til at styrke implementeringen af innovative løsninger.

Du opnår viden om:

  • samskabelse og innovation som middel til at udfordre og udvikle eksisterende praksis

  • problemanalyse i relation til et specifikt indsatsområde

  • menneskelige reaktioner og dynamikker i forandringsprocesser

  • typiske barrierer i forbindelse med afprøvning og implementering

Udbytte
Efter at have gennemført Innovativ praksis, vil du kunne:

  • anvende relevante teorier og metoder til at understøtte samskabelses- og innovationsprocesser i din egen praksis

  • vurdere og benytte evalueringsmetoder i forhold til implementering af nye tiltag

  • aktivt deltage i samskabelses- og innovationsforløb og bidrage til implementering på baggrund af en grundig problemanalyse

Optagelseskrav

For at blive optaget på en akademiuddannelse skal du leve op til følgende krav:

  • Du skal have en erhvervsuddannelse, grunduddannelse for voksne, gymnasial uddannelse eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau
  • Du skal have minimum 2 års relevant erhvervserfaring

Hvis du ikke opfylder kravene, kan du muligvis optages på baggrund af en realkompetencevurdering.