Du får teoretisk viden om særlovgivning, der knytter sig til hovedlovene ved omsætning af ejerboliger, og du lærer at håndtere de væsentligste lejeretlige spørgsmål ved udlejning af ejerboliger.
Kurset gør dig desuden i stand til at kunne anvende reglerne om tvangsauktion over fast ejendom og andelsbeviser samt at kunne rådgive om valg af finansiering og indfrielse af eksisterende lån ved ejerskifte.
Optagelseskrav
For at blive optaget på en akademiuddannelse skal du leve op til følgende krav:
- Du skal have en erhvervsuddannelse, grunduddannelse for voksne, gymnasial uddannelse eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau
- Du skal have minimum 2 års relevant erhvervserfaring
Hvis du ikke opfylder kravene, kan du muligvis optages på baggrund af en realkompetencevurdering.