Brænder du for at hjælpe andre?
Kurset ”Coaching i organisationer” er for dig, der brænder for at gøre andre bedre.
Du vil efter kurset have redskaber, der gør dig i stand til at navigere sikkert igennem en samtale og hjælpe med at bringe det bedste frem hos dine medmennesker. Det kan være dine medarbejdere, studerende, udøvere, kollegaer eller andre, hvor du har indflydelse på, at andre mennesker klarer sig godt.
Du får også en perlerække af værktøjer der skaber værdi i hverdagssituationer - uden for de formelle samtaler. Kommunikation er en væsentlig del af coachens værktøjskasse, og vi træner det 21. århundredes kompetencer.
Det lærer du på kurset
På 8 kursusdage (9.00-15.00) arbejder vi med:
- Coaching som metode og coaching i praksis
- Kommunikationsteori og forståelse
- Værktøjer til den strukturerede samtale
- Værktøjer til den spontane samtale
- Rollen som coach. Praksis og træning fylder meget i forløbet
- Etik og moral i coaching
- Kompetenceudvikling og læring hos fokuspersonen og hos coachen
Imellem kursusdagene er der træning, forberedelse og individuel sparring med underviserne. Dine undervisere har stor erfaring med formidling, kommunikation og ledelse og vil gøre alt for, at du får det fulde udbytte af forløbet.
Det praktiske
Kurset er valgfag på Akademiuddannelsen i ledelse. Ved bestået eksamen tilegner du dig 10 ECTS-point.
Kurset afholdes på Erhvervsakademi MidtVest, Herning i samarbejde med Konsulenthuset MidtVest og er med fuld forplejning på kursusdagene.
Kontakt
kontakt underviser på forløbet Peter Jørgensen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 6172 3190 for at høre mere om, hvordan du kan hjælpe andre og samtidig frigøre dine ressourcer til værdiskabende aktiviteter.
Optagelseskrav
For at blive optaget på en akademiuddannelse skal du leve op til følgende krav:
- Du skal have en erhvervsuddannelse, grunduddannelse for voksne, gymnasial uddannelse eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau
- Du skal have minimum 2 års relevant erhvervserfaring
Hvis du ikke opfylder kravene, kan du muligvis optages på baggrund af en realkompetencevurdering.