Du vælger et emne - gerne med udgangspunkt i en konkret virksomhed.

Formålet med afgangsprojektet er, at du demonstrerer evne til at gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsning inden for uddannelsens rammer. Afgangsprojektet skal emnemæssigt understøtte de moduler, du har valgt.

Optagelseskrav

For at blive optaget på AU i VVS-installation, skal du have en af følgende uddannelser:

  • Relevant erhvervsuddannelse, som i denne sammenhæng er Smedeuddannelsen (med specialer) eller VVS-uddannelsen
  • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående

Derudover skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring. Den erhvervserfaring du har opnået i dit uddannelsesforløb tæller med som relevant erhvervserfaring.

Hvis du ikke opfylder kravene, kan du muligvis optages på baggrund af en realkompetencevurdering.