Bliv autoriseret VVS-installatør og byg ovenpå din faglighed og kompetencer. Du får værktøjer med i bagagen, så du kan påtage dig ansvaret for længerevarende installationsprojekter og blive en vigtig brik i den grønne omstilling.

Uddannelsen kvalificerer dig til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at projektere, installere samt varetage driften af systemer inden for gas og VVS. Du vil kunne lede installationstekniske projekter og håndtere et autorisationsmæssigt ansvar samt projektere, tilrettelægge og styre udførelsen af gas- og VVS-tekniske anlæg og installationer med anvendelse af den nyeste teknologi.

Med autorisationen i hånden kan du starte som selvstændig, være ansat i en større installationsforretning eller arbejde som rådgiver/konsulent.

Du kan vælge at gennemføre hele uddannelsen eller læse enkelte kurser, der er særligt relevante for dig fx i forbindelse med en opdatering af din autorisation.

Mød en færdiguddannet vvs-installatør

Har du spørgsmål?

Du kan altid få svar på spørgsmål om alt fra det faglige indhold, hvordan du kommer i gang, økonomien i at studere og ansøgningskrav. Kontakt underviser Brian Dyrmose på 29 69 37 60 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..