Vil du være ekspert inden for automation og drift? Arbejde med industriel produktion, forsyningsanlæg eller inden for offshore, olie og gas? 

Automation får større og større betydning i vores hverdag – med en akademiuddannelse er du med forrest i udviklingen.

Akademiuddannelsen i automation og drift er en uddannelse tæt på praksis, der kvalificerer dig til at deltage i udvikling og drift af automatiske anlæg i industrielle produktioner eller i virksomheder inden for offshore, olie og gas.

Du vil kunne bidrage til udvikling af nye produkter, produktionsmetoder og forretningsmodeller i virksomhederne samt kunne stå i spidsen for den praktiske installation herunder opstilling, indkøring, optimering og drift af automatiske eller offshore anlæg i produktionstekniske miljøer.