Når Polar Seafood fanger fisk og rejer i Atlanterhavet sker det fra kæmpe produktionsskibe, hvor fangsten allerede ombord gøres helt klar til supermarkedets køledisk. Til at stå i spidsen for de flydende fabrikker har den grønlandske koncern sendt unge officerer på en specialuddannelse hos Erhvervsakademi Midtvest.
I mange år har det været sådan, at langt de fleste officerer i den grønlandske flåde er kommet fra Færøerne. Men efterhånden som den gruppe bliver ældre ønsker det grønlandsk ejede Polar Seafood nu at se nogle af deres egne i de ledende roller ude på skibene.
Det er baggrunden for, at Erhvervsakademi MidtVest og Polar Seafood i samarbejde har udviklet en hel særlig uddannelse til de kommende fabrikschefer, som både skal vide noget ledelse, kvalitet, fødevaresikkerhed, mikrobiologi og økonomi.
– Det behov Polar Seafood havde for at uddanne deres fabrikschefer passede ikke med nogen standarduddannelser. Men fordi vores akademiuddannelser spænder så bredt, kan vi sammensætte en såkaldt fleksibel akademiuddannelse med netop de elementer, Polar Seafood har behov for, forklarer Inge Hummelshøj Hansen, der er konsulent hos Erhvervsakademi MidtVest og har arbejdet tæt sammen med Polar Seafood om opbygningen af uddannelsen.
Udpeger de rigtige kandidater
Et centralt element i uddannelsen af nye skibsofficerer har været at få udvalgt de rette kandidater, og her er Polar Seafood gået målrettet til værks. Kristen Højgaard, der selv er en af de modne færøske skippere, fortæller om processen:
– I praksis har vi gjort det, at officererne ude på skibene er blevet bedt om at lægge mærke til de medarbejdere, der viste mere initiativ og interesse end gennemsnittet. Derefter tog vi en snak med kandidaterne og testede dem for at finde de bedst egnede, forklarer den tidligere skipper, der nu fungerer som mentor for de unge under uddannelse.
– Vi skylder både os selv og de unge mennesker at vælge de kandidater, der har størst mulighed for at gennemføre uddannelserne. Det kræver både vilje og evne hos den enkelte. Polar Seafood har længe ønsket at uddanne egne officerer, så derfor gør vi det grundigt, tilføjer Kristen Højgaard.
En god fabrikschef er guld værd
Kristen Højgaard understreger, at det er en helt speciel ballast af både teori og praktisk erfaring, som de nye fabrikschefer skal have med sig.
– Når de har taget uddannelsen, er de klædt godt på – de ved en masse om produktion, og de kan det teoretiske. Samtidig kan vi mærke, at uddannelsesforløbet modner dem helt enormt. Selve det praktiske arbejde lærer de ude på trawleren, og her er det en stor fordel, at de arbejder imellem skoleperioderne, forklarer Kristen Højgaard.
– Når de har gennemført uddannelsen, skal vi vurdere, hvad de kan. Måske skal de stadig have mere erfaring og arbejde sig op til jobbet som fabrikschef. Det kræver bare masser af erfaring, når man skal kunne tage hurtige og alvorlige beslutninger om 20 tons rejer, der sejler rundt midt på Atlanterhavet, siger den erfarne skipper og tilføjer: En god fabrikschef er guld værd.
Kristen Højgaard er 71 år, færing og autodidakt skipper. Han har fisket på Grønland hele livet og været skipper siden 1985. Han siger om den nye uddannelse. “Der er ingen færinger om bord, der har været igennem et sådant forløb. Det her er et alvorligt forsøg på at få grønlænderne gjort klar til opgaven.
Ambitioner om lederstilling
Jensinnguaq Jerimiassen er 33 år og har haft travlt på vejen mod jobbet som fabrikschef. Da han sidste år – som en af de to første – havde gennemført den tilrettelagte akademiuddannelse, sprang han direkte ud i jobbet som fabrikschef på den spritnye rejetrawler Polar Nattoralik.
Siden Jensinnguaq for 8 år siden kom om bord på den første trawler, har han haft ambitioner om en lederstilling på skibet. Efter kort tid som dæksmand blev han fabriksformand, som er skridtet før fabrikschef.
– Jeg har fra starten været interesseret i arbejdet på dækket, og jeg gik efter at blive fabrikschef, fordi jeg også gerne vil være en del af ledelsen. Da den nye uddannelse blev startet op, havde jeg været har fabriksformand i tre år, så da jeg blev spurgt, var jeg ikke i tvivl, fortæller Jensinnguaq, der oplevede, at tingene gik stærkt.
Akademiet forstår vores arejde
Skoleperioderne var for Jensinnguaq ensbetydende med at forlade skibet og slå sig ned i Holstebro for et par måneder af gangen. Her tog han typisk to moduler samtidig, så der var nok at se til.
– Undervisningen i Holstebro var rigtig god. Vi startede med teori og prøvede det derefter af i praksis på laboratoriet. Alle fagene var tilrettelagt til os, og underviserne gjorde en stor indsats for at forstå, hvordan vi arbejder på skibene og finde al den information, vi havde brug for, fortæller Jensinnguaq.
Vi blev ofte spurgt om, hvad der kunne gøres bedre, og vi kom med en masse forslag til, hvad de kan gøre bedre for de næste. Vi ønskede også at få mere økonomi, og det er nu blevet en del af uddannelsen. De har virkelig gjort et helt fantastisk arbejde i Holstebro, slår Jensinnguaq fast.
Finder stadig papirerne frem
Jensinnguaq er rigtig glad for den viden, han har fået på uddannelsen, og han synes at han kan bruge alt det, han har lært. Faktisk finder han stadig nogle gange sine papirer frem fra skolen for lige at få genopfrisket noget viden.
– Ledelsesfaget i sidste skoleperiode fik jeg rigtig meget ud af. Jeg har ansvar for 7 medarbejdere i fabrikken, så det er rigtig relevant. Men også fagene om fødevarer har skabt stor værdi, fx om hvordan jeg behandler slutproduktet bedst muligt, så kunderne bliver tilfredse, fortæller den nyslåede fabrikschef.
For Jensinnguaq har kombinationen af skole og arbejde mellem skoleperioderne givet et godt samspil, og det er også det råd, han giver videre til sine efterfølgere på uddannelsen.
– Tag initiativet og led efter mulighederne. Jeg udnyttede perioderne, når vi ikke var på skolen til at prøve at arbejde på andre skibe. Fx prøvede jeg at være fabrikschef i 14 dage, fordi jeg selv tog kontakt, siger Jensinnguaq, der også brugte arbejdsperioderne til at samle information til skoleopgaverne.
Fakta om uddannelsen
Titel: Fleksibel akademiuddannelse med speciale i fiskeriteknologi, fødevaresikkerhed og logistik
Indhold i uddannelsen:
• Mikrobiologi og hygiejne
• Fødevareteknologi
• Fødevaresikkerhed
• Ledelse i praksis
• Kvalitetsoptimering med Six Sigma
• Økonomi
• Produktionsoptimering
• Afgangsprojekt