Vil du være med til at fremme trivsel i din organisation? Styrk din handlekraft med trivselspsykologisk indsigt og værktøjer på dette 4-dages kompetencegivende kursus.

Kurset er spækket med vigtig psykologisk viden, refleksionsøvelser og inspiration til trivselsarbejde for ledere, HR Business Partnere, tillidsrepræsentanter. Eller dig, der er sulten efter inspiration til drøftelse af trivsel i egen praksis - fra flere perspektiver.

Lær om relationers betydning for trivsel, om resiliens (robusthed) og forstå sammenhænge til engagement og indre motivation.

Bliv klogere på vigtigheden af arbejdsmiljøer med høj psykologisk tryghed, og hvordan tillid har betydning for medarbejdertrivsel i en bæredygtig organisation.

Faget udbydes i samarbejde med Erhvervskademi Aarhus. Undervisningen foregår på akademiet i Aarhus.