Har du udnyttet potentialet på Google? Får du opdateret dit website? Har du styr på, hvordan og hvornår du kan udnytte de sociale medier som Facebook og Instagram?

Det kan være svært at holde styr på den digitale kommunikation. Det kan også være dyrt. Eller begge dele.

Men med kurset i digital kommunikation bliver du opdateret.

I løbet af 12 lektioner gennemgår vi bl.a. website, Google, SEO, sociale medier, netværksarbejde og adfærdstyper.

SEO og Sociale medier er sammensat af nedenstående 2 fag: 

Søgemaskineoptimering (SEO) 5 ECTS

Det er målet, at den studerende har viden om og forståelse af:

  • User Signals, link building og teknisk indsigt i, hvad der skal til for at rangere på Google
  • Centrale begreber inden for søgemaskineoptimering i relation til virksomhedens behov og praksis inden for online salg og markedsføring
  • Teori og metode relateret til primære og sekundære dataindsamlingsmetoder i forbindelse med arbejdet med søgemaskineoptimering

Sociale Medier og indhold 5 ECTS 

Det er målet, at den studerende har viden om og forståelse for:

  • Centrale begreber og termologi inden for den sociale medieverden på en udviklingsbaseret måde
  • Praksis og have central viden om en række gængse og mindre gængse sociale medieplatforme
  • Produktion af socialt indhold til forskellige typer af platforme
  • Produktion af multimodalt indhold til brug i relation til sociale medier

Da holdet er sammensat af 2 fag, vil der skulle afsluttes med 2 eksamener, og du optjener 10 ECTS-point.

---

Praktisk info

Ialt 12 lektioner. En del kan følges virtuelt.
Og tidspunktet er valgt, så det rammer arbejdstid og fritid mindst muligt, da undervisningen ligger kl. 14.00 -18.00. 

Du kan have mulighed for at få støtte fra Omstillingsfonden eller kompetencefonde.

Vil du vide mere?

Så tag fat i Allan Midtgaard på 40989216 eller skriv til studiesekretær Sarah Winther Degn på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Søg tilskud fra Omstillingsfonden  

Hvem kan få tilskud?

Der er en række betingelser som skal være opfyldt, før du kan søge tilskud fra omstillingsfonden.

  • Du er ufaglært eller faglært, dvs. har en gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse som højeste uddannelse.
  • Du er i beskæftigelse og ansat ved kursusstart, dvs. du skal være ansat på hel- eller deltid i Danmark.
  • Selvstændige opfattes ikke som ansatte og kan ikke modtage tilskud. Det samme gør sig gældende for fuldtidsstuderende på videregående uddannelser.
  • Du er tilmeldt et akademi- eller diplommodul
  • Du skal være opmærksom på, at du samtidig også skal opfylde de generelle adgangskrav til en akademi- og diplomuddannelse.
  • Du må endnu ikke have opbrugt det årlige maksimumsbeløb på 10.000 kr. fra omstillingsfonden