Lær, hvordan du tænker bæredygtighed ind i din ledelse
Bæredygtighed og grøn omstilling er et område, de fleste danske virksomheder og organisationer har et stort fokus på. Derfor er din organisation også nødt til at følge med.
Når man som organisation og virksomhed vil gøre bæredygtighed til et centralt parameter, er udfordringen at forstå og håndtere den komplekse ændring. Med "Ledelse og bæredygtighed" lærer du mere om bæredygtighed og hvordan du kan udvikle din organisation i en bæredygtig retning.
Du får viden om:
- teorier, begreber og modeller om bæredygtighed
- hvordan den teoretiske viden kan bruges i et organisatorisk, ledelsesmæssigt og samfundsmæssigt perspektiv
- hvordan du kan bruge teorien i praksis i din egen virksomhed
Du lærer at:
- bruge de rigtige teorier og metoder om bæredygtighed til at undersøge, hvordan jeres organisation kan udvikles med fokus på bæredygtighed
- finde ud, hvilke kompetencer du selv og din organisation har brug for at kunne udvikle virksomheden i en bæredygtig retning og fastholde den udvikling
- hvordan du varetager ledelse baseret på bæredygtighed i dit eget team eller i din egen organisation
Du kommer til at arbejde med:
- en historisk introduktion til bæredygtighed og den tredobbelte bundlinje; det grønne, det økonomiske og det sociale
- FN's verdensmål som drivkraft for bæredygtig udvikling
- cirkulære forretningsmodeller som understøtter bæredygtig produktion og udvikling
- ledelse af bæredygtighed – fra vision til konkrete skridt
- metoder til skabelse af retning, engagement og samarbejde om bæredygtig udvikling
Adgangskrav
Direkte adgang
For at blive optaget direkte på diplomuddannelsen skal du have gennemført en relevant uddannelse på minimum niveau med en:
- Erhvervsakademiuddannelse
- Akademiuddannelse, også kaldet en videregående voksenuddannelse (VVU)
Du skal desuden have 2 års relevant erhvervserfaring opnået efter din adgangsgivende uddannelse.
Realkompetencevurdering
Hvis ikke du opfylder adgangskravene, skal du have foretaget en realkompetencevurdering i forhold til at få adgang til den konkrete uddannelse, du ønsker optagelse på. Det er gratis at få lavet en realkompetencevurdering.