Lær, hvordan du tænker bæredygtighed ind i jeres forretningsudvikling

Faget ”Bæredygtig forretningsudvikling” er for dig, der vil have bæredygtighed højere på dagsordenen i forhold til jeres forretningsudvikling.

Du kommer til at arbejde med blandt andet det økologiske kredsløb, klimapåvirkninger, de 17 Verdensmål og naturressourcer, så du er klædt på til at udvælge innovative, bæredygtige forretningsidéer og værdikæder.

Du får viden om:

  • udviklingsorienterede metoder, modeller og teorier for at kunne spotte bæredygtige forretningsideer
  • forståelse af bæredygtighedens betydning for individuel, virksomheds- og samfundsmæssig udvikling
  • hvordan du kan tænke bæredygtighed og de 17 Verdensmål ind i udviklingen af jeres forretning

Du lærer at:

  • vurdere og vælge løsninger for virksomhedens bæredygtige forretningsideer
  • anvende metoder til at analysere virksomhedens bæredygtighedsniveau
  • formidle bæredygtige praksisnære løsninger til kunder, samarbejdspartnere og andre interessenter
  • håndtere komplekse situationer, hvor du skal udarbejde beslutningsgrundlag for ressourceoptimering og bæredygtige forretningsideer
  • indgå i samarbejde fagligt og tværfagligt, hvor du kan tage ansvar for arbejdet med professionel etik og bæredygtighed i din virksomhed
  • udvikle din egen praksis i forhold til at foretage analyse, vurdering og implementering af miljøpolitik i din virksomhed og efterfølgende omsætte den til konkrete handleplaner

Du kommer til at arbejde med:

På Bæredygtig forretningsudvikling arbejder du både teoretisk og praktisk med:

  • de 17 verdensmål og aktuel miljøpolitik
  • bæredygtige forretningsideer
  • værdikæder
  • ressourcebevidsthed og optimering

Adgangskrav

Direkte adgang 

For at blive optaget direkte på diplomuddannelsen skal du have gennemført en relevant uddannelse på minimum niveau med en:

  • Erhvervsakademiuddannelse
  • Akademiuddannelse, også kaldet en videregående voksenuddannelse (VVU)

Du skal desuden have 2 års relevant erhvervserfaring opnået efter din adgangsgivende uddannelse.

Realkompetencevurdering

Hvis ikke du opfylder adgangskravene, skal du have foretaget en realkompetencevurdering i forhold til at få adgang til den konkrete uddannelse, du ønsker optagelse på. Det er gratis at få lavet en realkompetencevurdering.