Vil du gerne være bedre til at finde og bruge den gode historie i din kommunikation? Til at skabe sammenhæng mellem kommunikation og målgruppe? Og vil du lære at udnytte de sociale medier på bedst mulig vis i din kommunikation? Så skal du overveje akademiuddannelsen i Kommunikation og formidling.

Med videreuddannelsen i kommunikation og formidling bliver du klædt på til at analysere, planlægge og gennemføre større kommunikationsopgaver både online og offline.

Uddannelsen henvender sig til dig, der gerne vil arbejde strategisk og praktisk med kommunikation og formidling. Du kan vælge at læse hele uddannelsen eller nøjes med enkelte moduler, der er særligt relevante for dig.