- Akademi
- 5 ECTS
Programmering
- Varighed 26 dage
- Pris 5.900 kr.
- SVU-berettiget Nej
- Eksamen den 28. september 2027
Programmering
Du får de basale værktøjer til at udvikle kvalitetsprogrammer i et moderne programmeringssprog og grundlæggende viden om principper og teknikker samt abstraktionsmekanismer og algoritmemønstre, så du bliver i stand til at designe og implementere it-systemer af høj kvalitet.
Faget giver dig også forståelse for, hvordan du kvalitetstester software, og du bliver desuden fortrolig med centrale programbiblioteker og rustet til at indgå som deltager i softwareudviklingsprojekter.
Fagligt indhold
Introduktion til objektorienteret programmering, herunder principper for programmering.
Konkrete teknikker til at nedbryde problemstillinger, således de kan oversættes til programmeringssprog.
Simple algoritmer og designmønstre: Hvordan kan et problem beskrives i steps ved hjælp af en algoritme? Og hvordan designes sammenhængen mellem de forskellige objekter i et program, således det kan løse en konkret problemstilling?
Programbiblioteker og skabeloner til opbygning af forskellige funktioner i et program.
Udviklingsmiljøer og introduktion til konkrete programmeringsværktøjer.
Frit valg: Følg undervisningen online eller fysisk på udvalgte forløb
På udvalgte forløb kan du selv vælge, hvilke dage du vil deltage i undervisningen fysisk eller online. De udvalgte hybridundervisningsforløb muliggør at gennemføre en hel akademiuddannelse i informationsteknologi.
I tilmeldingsboksen er forløbene markeret med ”hybrid undervisning”, og du kan se, om den fysiske undervisning ligger i Randers, Aarhus, Aalborg eller Herning. Tilbuddet om hybrid undervisning er et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne Professionshøjskolen UCN Act2learn, Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademi MidtVest og Erhvervsakademi Aarhus.
Optagelseskrav
For at blive optaget på en akademiuddannelse skal du leve op til følgende krav:
Du skal have en erhvervsuddannelse, grunduddannelse for voksne, gymnasial uddannelse eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau
Du skal have minimum 2 års relevant erhvervserfaring
Hvis du ikke opfylder kravene, kan du muligvis optages på baggrund af en realkompetencevurdering.