Ofte stillede spørgsmål og praktiske informationer
Hvis du ikke kan finde svaret på dit spørgsmål herunder, er du velkommen til at kontakte os.
Praktiske informationer
I studieadministrationen kan du få hjælp af vores studiesekretærer til ind- og udmeldelse, spørgsmål vedr. kursusforløb, eksamen og lign.
Åbningstider for fysiske og telefoniske henvendelser i Herning og Holstebro er mandage til fredage kl. 7.45-13.00
Hovedtelefon Nr.: 9627 5700
Har spørgsmål til din efteruddannelse eller din studiesituation og hvilke muligheder du har, er du velkommen til at kontakte vores karrierevejledning via mail.
Kontakt vores karrierevejleder her.
Du kan også bruge kontaktformularen nederst på siden.
Læs mere om vores undervisere på efter-videreuddannelse her
Vi har samlet en masse praktiske informationer til dig som kursist, på siden her
Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, får du inspiration til din karriere, den nyeste info om vores efteruddannelser og tilbud om arrangementer. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.
Priser og tilskudsmuligheder
En akademiuddannelse koster typisk mellem 60.000 og 75.000 kr. Prisen afhænger af den pågældende akademiuddannelse, der vælges, samt hvilke valgfrie moduler der vælges.
Prisen for et modul ligger typisk mellem 8.000 og 15.500 kr.
Du kan se prisen for et pågældende modul ved at søge modulets navn frem nedenfor. Hvis du vil have en estimeret pris på den akademiuddannelse, du overvejer, kan du søge alle moduler frem og lave regnestykket.
Kan man få SU mens man læser?
Det er ikke uddannelser og kurser, der berettiger til SU, hvorfor der ikke er mulighed for at søge SU.
Udgifter til bøger
Før du starter på din uddannelse, vil du modtage et optagelsesbrev pr. mail med en bogliste vedlagt. Du er selv ansvarlig for at skaffe bøgerne - gerne inden studiestart. Du skal regne med en udgift til bøger på 500-1000 kr. pr. kursus.
Tilskudsmuligheder
Læs på de næste faner, hvilke tilskudsmuligheder der er til din akademiuddannelse.
Er du faglært, ufaglært eller har en uddannelse på professionsbachelor niveau, og er du i øjeblikket i job?
I så fald har du nu mulighed for at få dækket deltagerbetalingen for akademiuddannelser med op til 10.000 kr. årligt via Omstillingsfonden.
Denne ordning er tilgængelig, så længe der er midler til rådighed, og tildeling sker efter først-til-mølle princippet, så det er vigtigt at handle hurtigt. En betydelig fordel ved Omstillingsfonden er, at du ikke behøver involvere din virksomhed i forhold til betalingen. Vær dog opmærksom på, at tildeling af tilskud tidligst kan ske 4 måneder før kursusstart.
Alle akademiuddannelser på Erhvervsakademi MidtVest er godkendt til at modtage midler fra Omstillingsfonden, og vi står klar til at hjælpe dig med at ansøge om disse midler.
Alt, hvad du skal gøre, er at markere Omstillingsfond-feltet ved betaling af faget og indsende en tro- og loveerklæring, så sørger vi for resten.
Omstillingsfonden
Faglærte, ufaglærte og erhvervsaktive med en uddannelse op til og med professionsbachelor niveau har normalt mulighed for at få dækket deltagerbetalingen til akademifag med op til kr. 10.000 årligt. For at sikre din adgang til denne ordning, skal du opfylde i alt fem krav.
Der er dog en undtagelse for ansøgere med en kort videregående uddannelse og professionsbachelor, som ikke kan ansøge om tilskud til fag på akademiuddannelse i ledelse.
1. Er faglært eller ufaglært (hvilket vil sige, at de må have en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller tilsvarende som højeste fuldførte uddannelse) Har en videregående uddannelsesbaggrund til og med professionsbachelor niveau.
2. Er i beskæftigelse som ”medarbejder” på hel- eller deltid i Danmark ved kursusstart, dvs. (Selvstændige og studentermedhjælpere kan ikke modtage tilskud)
3. Er tilmeldt et modul på en akademiuddannelse udbudt efter reglerne fastsat i Bekendtgørelse om akademiuddannelser (det er alle på Erhvervsakademi MidtVest).
4. Vedkommende må endnu ikke have opbrugt det årlige maksimumsbeløb på 10.000 kr. i tilskud fra Omstillingsfonden.
5. Vedkommende skal indsende en tro- og love-erklæring, der bekræfter rigtigheden af oplysninger om uddannelsesbaggrund, beskæftigelsessituation og tidligere tilskud fra omstillingsfonden samme år. Bemærk underskriften skal være skrevet i hånden.
Er du ansat i en branche med øget risiko for nedslidning, kan du i samarbejde med din arbejdsplads søge økonomisk støtte til omskoling fra Sporskifteordningen. Du kan læse mere om muligheden på voksenuddannelse.dk
Der findes forskellige kompetencefonde, der yder økonomisk støtte til personer med et ønske om at opkvalificere deres færdigheder. Kompetencefondene er opdelt efter brancher, og nogle virksomheder har deres egen fond, der selv administrerer pengene.
For at du kan søge om et økonomisk tilskud gennem en fond, skal din virksomhed være omfattet af en overenskomst, der indeholder en aftale om selvvalgt uddannelse.
Her kan du læse mere om mulighederne for at søge økonomisk støtte gennem en kompetencefond:
Bliv klogere på, hvad en akademiuddannelse er
En akademiuddannelse er klassificeret som en kort videregående uddannelse.
Den består samlet af 60 ECTS-point. De fleste moduler svarer til 10 ECTS-point og andre 5 ECTS-point. Afhængig af akademiuddannelse og valgfrie moduler vil en akademiuddannelse bestå af 5-6 moduler og et afgangsprojekt svarende til 10 ECTS-point.
Akademiuddannelser giver dig en unik mulighed for at tilegne og videreudvikle dine kompetencer samtidig med at du arbejder. Fordelene ved at tage efteruddannelse kan for eksempel være:
bygge ovenpå dine kompetencer og blive klogere indenfor dit arbejdsområde
uddanne dig inden for nye områder og åbne op for nye karrieremuligheder
blive opdateret på ny viden og praksisser
sikre dig papir på dine færdigheder, som du kan tilføje til dit CV
få et fagligt stærkt netværk, hvor du har mulighed for at sparre med andre inden for dit eget fagområde.
En akademiuddannelse er normeret til tre år, men du kan bruge op til 6 år.
Din akademiuddannelse skal være afsluttet senest 6 år efter du begyndte på det første modul.
Akademiuddannelser giver dig rig mulighed for at videreuddanne dig samtidig med du arbejder. Du kan derfor tage uddannelse i et tempo der passer dig og dit arbejds- og privatliv, så længe den færdiggøres inden for 6 år.
Tidligere uddannelse og erhvervserfaring
For at blive optaget på en akademiuddannelse skal du opfylde ét af nedenstående krav, samt have to års relevant erhvervserfaring:
En relevant erhvervsuddannelse
En relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
En gymnasial uddannelse
En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående
Angående relevant erhvervserfaring
Krav om minimum to års relevant erhvervserfaring.
Relevant erhvervserfaring, der er opnået sideløbende med eller under den adgangsgivende uddannelse, medregnes i denne forbindelse.
OBS: El-installation og VVS-installation har særlige adgangskrav
Se adgangskravene for El-installation her.
Se adgangskravene for VVS-installation her.
Alle kurserne - som vi også kalder fag eller moduler - er en del af de forskellige akademiuddannelser, og du behøver ikke på forhånd vælge, om du kun ønsker et enkelt kursus eller en hel uddannelse.
Uanset om du vælger et enkelt kursus eller en hel uddannelse, får du værktøjer og metoder, som du kan bruge direkte i din arbejdsdag. Vælger du at læse en hel akademiuddannelse, har du efterfølgende har mulighed for at læse videre på en diplom- eller bacheloruddannelse.
Typisk består en uddannelse af 5-6 kurser eller moduler, og når du tager alle moduler inden for 6 år, får du en samlet akademiuddannelse. Kurserne udbydes som dag- eller aftenundervisning.
Når du tilmelder dig et kursus, tilmelder du dig ikke hele akademiuddannelsen, som kurset knytter sig til.
Med en fleksibel akademiuddannelse har du mulighed for at få skræddersyet et uddannelsesforløb, der er tilpasset dine ønsker og behov for kompetenceudvikling
Krav til sammensætning af en fleksibel akademiuddannelse
Selvom det er en fleksibel akademiuddannelse, er der dog en række krav som skal overholdes for at din fleksible akademiuddannelse vil være gyldig.
En akademiuddannelse består af 60 ECTS-point, hvor:
Mindst 40 ECTS-point skal komme fra det samme faglige område. De 10 ud af 40 ECTS-point er knyttet til afgangsprojektet. Afgangsprojektet SKAL ligge inden for det primære faglige område.
Maks 20 ECTS-point kan vælges på tværs alle fagområder.
Ved at vælge en fleksibel akademiuddannelse kan du vælge på tværs af akademiuddannelser og fagområder, så længe ovenstående er overholdt. Du skal dog være opmærksom på, at dit afgangsprojekt SKAL forbinde de enkelte uddannelseselementer (fag).
Hvordan kommer du gang?
Har du lyst til at høre mere om, hvordan du får en efteruddannelse, der matcher dine ønsker og behov? Så kontakt vores karrierevejleder via mail på karrierevejledning@eamv.dk
Sammen med dig sammensætter de en individuel uddannelsesplan, så du kan blive opkvalificeret på netop de faglige områder, du har brug for.
ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af en uddannelse eller et modul er normeret til. I studenterårsværket er indregnet arbejdsbelastningen ved alle former for uddannelsesaktiviteter, der knytter sig til uddannelsen eller modulet, herunder skemalagt undervisning, selvstudie, projektarbejde, udarbejdelse af skriftlige opgaver, øvelser og cases, samt prøver og andre bedømmelser.
En akademiuddannelse er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point (European Credit Transfer System).
Merit og kompetencevurdering
Hvis du har bestået uddannelseselementer fra en anden videregående uddannelse, kan du ansøge om merit og dermed få afkortet dele af din uddannelsestid.
Betingelserne for at få merit er, at du skal være tilmeldt en akademiuddannelse hos EAMV, og at de uddannelseselementer du har bestået, er tilsvarende i fagligt indhold, ECTS-point og uddannelsesniveau for det fagmodul, du søger merit for.
Det er ikke muligt at få merit for afgangsprojektet eller at få merit på baggrund af et bachelorprojekt eller kandidatspeciale.
Hvordan søger jeg merit?
Du søger merit ved at udfylde dette skema. Når du har udfyldt skemaet skal du sende det til studievejledningen via funktionen sikkerupload, som du finder her:https://www.eamv.dk/kontakt
Når du ansøger, skal du bruge følgende dokumentation:
Eksamensbevis
Studieordning med beskrivelse af læringsmål, fagindhold mm.
Fagbeskrivelser, undervisningsplan eller anden officiel beskrivelse af uddannelsen
Hvis du søger merit på baggrund af en udenlandsk uddannelse, skal dine eksamensbeviser, studieordninger, fagbeskrivelser mm. være oversat til engelsk eller dansk.
Din meritansøgning behandles af en studievejleder og vurderes i samarbejde med en faglig udviklingskonsulent eller underviser.
Ønsker du at søge merit på baggrund af erhvervserfaring, skal du søge en realkompetencevurdering i stedet. Læs mere her.
Du får svar på din ansøgning senest 4 uger efter, vi har modtaget ansøgningen.
Klage over afslag
Hvis vi skønner, at der ikke er grundlag for merit, kan EAMV give afslag på meritansøgningen.
Du har ret at klage over afslag på merit.
Klagen sendes til eamv@eamv.dk (att: karrierevejledning).
Klagefristen er 4 uger, fra du har modtaget afgørelsen.
I klagebrevet skal du skrive:
At det er EAMV, der har truffet afgørelse
Hvordan og hvornår du har fået oplysninger om afgørelsen (dato for samtale eller dato for det brev, der indeholder afgørelsen)
Hvordan afgørelsen efter din opfattelse bør være og hvorfor
Når vi modtager en klage til Kvalifikationsnævnet, skal vi vurdere sagen på ny. Du skal kun vedlægge nye bilag, hvis du mener, at de kan ændre på vores vurdering af din sag. Hvis afgørelsen fastholdes, skal vi videresende din klage til Kvalifikationsnævnet med en begrundelse for ikke at imødekomme din klage.
Kvalifikationsnævnet træffer så den endelige administrative afgørelse, som både du og vi får besked om. Den endelige afgørelse kan du ikke klage over.
Læs om Kvalifikationsnævnet her
Bekendtgørelser
Læs mere om merit i efter- og videreuddannelsesystemet på Retsinformation.dk:
Bekendtgørelse om akademiuddannelser §22
Kontakt
Har du spørgsmål, kan du kontakt studievejlederen på studievejledning@eamv.dk
Med en realkompetencevurdering har du mulighed for at få vurderet dine reelle kompetencer - enten i forhold til adgang til en bestemt akademiuddannelse eller i forhold til et modul i uddannelsen.
Ordblind og særlige eksamensvilkår
Reglerne og støttemulighederne ved ordblindhed på akademiuddannelser er ikke de samme som ved SU-berettigede uddannelser.
Som uddannelsesinstitution har vi mulighed for at tildele ekstra tid til eksamener ved fremvisning af ordblindetest.
Ordblindehjælpemidler er uden for vores regi. Nedenfor kan du læse mere om, hvor du kan finde råd og vejledning.
Er du ordblind, kan du:
Via dit jobcenter eller din bopælskommune ansøge om læse- og skriveredskaber.
Søge om ekstra tid til eksamener ved fremvisning af en ordblindetest. Kontakt studievejlederen her studievejledning@eamv.dk
Har du mistanke om, at du måske er ordblind?
Første skridt er at blive testet for at finde ud af, om du er ordblind. Du kan blive testet gratis for ordblindhed på VUC. Kontakt dit lokale VUC for at høre mere. Du kan finde dit lokale VUC her.
Vil du vide mere?
Ordblindeforeningen har en masse viden, du kan orientere dig i. Du kan læse mere her.
Ved bedømmelsen af afgangsprojektet skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes formulerings- og staveevne. Vi kan som uddannelsesinstitution dispensere herfra for studerende der er ordblinde.
Du søger om dispensation for kravet om bedømmelse af formulerings- og staveevne ved at udfylde ansøgningsskemaet, som du finder her.
Når du har udfyldt ansøgningsskemaet skal du uploade den via funktionen sikkerupload som du finder her: https://www.eamv.dk/kontakt
Ansøgningen skal være studievejledningen i hænde senest 4 uger før afleveringsdatoen.
Hvem kan søge om særlige eksamensvilkår?
Du kan søge om særlige eksamensvilkår, hvis du har en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse – eller hvis du har tilsvarende vanskeligheder.
Ansøgningen skal være i studievejlederens hænde senest 4 uger før eksamen. Der kan i enkelte tilfælde, hvor der er særlige omstændigheder, dispenseres fra denne frist.
Hvis du ansøger på baggrund af en varig funktionsnedsættelse (ordblindhed, fysisk- eller psykisk funktionsnedsættelse), så er det blot nødvendigt at søge én gang. Herefter noterer vi i vores database, at du også fremadrettet er berettiget til særlige eksamensvilkår.
Hvis du ansøger på baggrund af en midlertidig funktionsnedsættelse (fx graviditet), så gælder bevillingen af særlige eksamensvilkår udelukkende for det pågældende semesters eksaminer.
Når du søger om særlige eksamensvilkår, er det vigtigt, at du vedlægger faglig dokumentation.
Forefindes der ikke dokumentation kan vi ikke vurdere din ansøgning.
Ordblindhed (dysleksi)
Ordblindetest eller
Taleinstituttets udredning eller en udtalelse fra taleinstituttets læsevejleder
Fysiske funktionsnedsættelser
Lægeerklæring eller
Udskrift fra lægejournal.
Psykiske funktionsnedsættelser
Lægeerklæring eller
Udskrift fra lægejournal.
Gravide
Ved graviditet i hhv. 1. og 2. trimestre: Lægeerklæring når særlige graviditetsgener er dokumenteret.
Ved graviditet i 3. trimester: Kopi af vandrejournal.
Andet
Kontakt studievejlederen for vejledning
Du søger om særlige eksamensvilkår ved at udfylde ansøgningsskemaet, som du finder her.
Når du har udfyldt ansøgningsskemaet skal du uploade den via funktionen sikkerupload som du finder her: https://www.eamv.dk/kontakt
Ansøgningen skal være studievejledningen i hænde senest 4 uger før afleveringsdatoen.
Når din ansøgning er blevet behandlet, så vil du på den mail du oplyste i din ansøgning modtage en skriftlig afgørelse fra studievejledningen. En afgørelse gælder både eksaminer og tilhørende reeksaminer.
Din studiesekretær og underviser vil blive orienteret om, at du er tildelt særlige eksamensvilkår.
Dit eksamensbevis vil ikke indeholde oplysninger om, at du har haft særlige eksamensvilkår.