I faget Kommunikation i praksis vil du udvikle dine kompetencer, så du styrker din personlige gennemslagskraft, når du kommunikerer.

Kommunikation handler om samspillet mellem afsender og modtager, og hvordan vi målretter vores kommunikation til forskellige situationer i hverdagen: Når vi kommunikerer ansigt-til-ansigt, skriftligt, til møder og digitalt.

Kommunikation er en nøgle til at skabe og udvikle relationer. Derfor arbejder vi med grundlæggende teorier og værktøjer indenfor kommunikation, som giver dig forståelse for, hvordan du møder andre med nærvær og empati og med et tydeligt budskab.

Du bliver bevidst om

  • Hvordan du med kommunikationsmodeller kan arbejde konstruktivt og proaktivt med din egen kommunikation
  • Hvilken betydning verbal og nonverbal kommunikation har for måden dit budskab bliver modtaget
  • Hvordan du målretter sprog og budskab til den enkelte opgave og modtager, mundtligt og skriftligt og via forskellige medier
  • Hvordan du kan understøtte effektiv kommunikation på møder

Og hvordan du kan håndtere noget af det, som kan stå i vejen for god kommunikation.

Med faget Kommunikation i praksis får du styrket din gennemslagskraft og bliver bevidst om, hvordan du lykkes i din kommunikation. Faget er relevant for dig, der arbejder med kommunikation internt eller eksternt, som mellemleder, koordinator, projektleder, kommunikationsmedarbejder eller administrativ medarbejder m.v.

Optagelseskrav

For at blive optaget på en akademiuddannelse skal du leve op til følgende krav:

  • Du skal have en erhvervsuddannelse, grunduddannelse for voksne, gymnasial uddannelse eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau
  • Du skal have minimum 2 års relevant erhvervserfaring

Hvis du ikke opfylder kravene, kan du muligvis optages på baggrund af en realkompetencevurdering.