Lær at bruge effektive værktøjer til at drive og markedsføre en webshop. På kun 6 uger får du de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger inden for e-handel.

Fagligt indhold på kurset "E-handel - Webshopmaster"

Du får undervisning i emner, der relaterer sig til at opsætte, drive og markedsføre en webshop fx:

  • webshop-administration
  • Wordpress og WooCommerce
  • markedsføringsstrategi
  • søgeordsanalyser og søgemaskineoptimering (SEO)
  • annoncering på sociale medier og Google Ads
  • e-mail-markedsføring

Du lærer teorien i virkeligheden

Undervisningen er en balanceret indsats mellem klasseundervisning, opgaveløsning og hjemmearbejde. Du kommer til at arbejde med din helt egen webshop under kurset, så du kan prøve kræfter med al teorien under realistiske og praktiske rammer.

Du bliver klædt på til job

WebshopMaster er en jobskabende kursus i et marked, hvor der er stor efterspørgsel på kvalificeret viden inden for e-handel og digital markedsføring.

Du kan fx søge job som:

  • Webshop administrator
  • Webshop projektledelse
  • Google Ads og SEO administrator
  • SEO-tekst ansvarlig
  • SoMe administrator
  • E-mail marketing ansvarlig

Drømmer du om at blive selvstændig? Så får du her kompetencerne til at starte en webshop op.

Vi udbyder kurset i samarbejde med Learningpoint. 

-----

Vi tilbyder også dette forløb som kursus til dig, der er i job.

-----

Praktisk info

Følg undervisningen online

Du har mulighed for at følge noget af undervisningen online, hvis du har brug for det. Det aftales individuelt med underviseren, om der er behov for at være med til kurset online.

Søg tilskud fra Omstillingsfonden  

Hvem kan få tilskud?

Der er en række betingelser som skal være opfyldt, før du kan søge tilskud fra omstillingsfonden.

  • Du er ufaglært eller faglært, dvs. har en gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse som højeste uddannelse.
  • Du er i beskæftigelse og ansat ved kursusstart, dvs. du skal være ansat på hel- eller deltid i Danmark.
  • Selvstændige opfattes ikke som ansatte og kan ikke modtage tilskud. Det samme gør sig gældende for fuldtidsstuderende på videregående uddannelser.
  • Du er tilmeldt et akademi- eller diplommodul
  • Du skal være opmærksom på, at du samtidig også skal opfylde de generelle adgangskrav til en akademi- og diplomuddannelse.
  • Du må endnu ikke have opbrugt det årlige maksimumsbeløb på 10.000 kr. fra omstillingsfonden

 

Kan du få kurset betalt?

Som ledig kan du søge om at få kurset betalt af dit jobcenter eller din a-kasse.
Det gør du ved at udfylde AR237. Læs her, hvordan du gør.

Er der ingen holdstarter, der passer dig?

Kontakt Sarah Winther Degn på 2969 8183 / swd@eamv.dk

Optagelseskrav

For at blive optaget på en akademiuddannelse skal du leve op til følgende krav:

  • Du skal have en erhvervsuddannelse, grunduddannelse for voksne, gymnasial uddannelse eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau
  • Du skal have minimum 2 års relevant erhvervserfaring

Hvis du ikke opfylder kravene, kan du muligvis optages på baggrund af en realkompetencevurdering.