- Fra tomme strategiord til reelle forandringer

I mange virksomheder går det rigtig godt med at udvikle nye strategier og smukke hensigtserklæringer. Mange ledere og mellemledere oplever imidlertid, hvor svært det er at omsætte de flotte ord til konkret adfærd og resultater.

The Economist har i 3 år undersøgt forandringsprojekter i forskellige organisationer og knap halvdelen af dem mislykkes eller opnår ikke de forventede resultater. En af hovedårsagerne er mangelfuld eller uklar kommunikation.

Mange går til forandrings- og kommunikationsopgaven med den grundlæggende misforståelse, at vi som mennesker agerer rationelt.Men vi mennesker handler irrationelt hver eneste dag, og på dette kursus får du nye redskaber og metoder til at agere i forhold til denne grundlæggende indsigt.

På kurset arbejder vi med en anden måde at tænke kommunikation og forandring på. Og det tager udgangspunkt i adfærdsdesign.

” Adfærdsdesign er meget kort fortalt kunsten at kunne ændre menneskers adfærd baseret på evidensbaserede indsigter om menneskers måde at træffe beslutninger på.”
– Morten Münster


Det handler om din udfordring

Du kommer på kurset til arbejde med præcis den forandring eller kommunikationsudfordring, du står overfor i din virksomhed lige nu. Du kommer til at arbejde intensivt med problemstillingen undervejs og får topaktuel og let anvendelig viden om mennesker, kommunikation og forandringer.

Når du er færdig på kurset, står du altså med en konkret løsning, som du har gennemarbejdet og testet, og som derfor er lige til at implementere i din virksomhed.

Hvad er din problemstilling?

Se nogle eksempler her:

  • Hvordan kan dialogen og samarbejdet mellem to afdelinger styrkes?
  • Hvordan får jeg som leder mine medarbejdere til at overholde sikkerhedsinstruktioner, så vi sikrer arbejdsmiljøet?
  • Hvordan skaber vi som kommune en mere bæredygtig adfærd blandt borgerne?
  • Hvordan får vi vores unge tjenere til at levere den service og kvalitet, vi som restaurant forsøger at brande os på?
  • Hvordan får jeg implementeret vores nye digitaliseringsstrategi?

Du får selvfølgelig hjælp på kurset til at stille skarpt på din problemstilling.


De 7 kursusdage:

Modul 1:
Hvad er adfærdsdesign? 5 misforståelser om den virkelige verden. Og hvordan ser din virkelighed ud?
Fra fine ord til konkrete handlinger – vi lærer at definere den ønskede adfærd (Obs. Du skal allerede den første dag medbringe den problemstilling, du ønsker at arbejde med gennem hele kurset – vi går lige til bidet og arbejder med det på førstedagen)

Modul 2:
Hvorfor brugercentrerede løsninger? Vi arbejder os ind på et ’design thinking’ mindset.
Barriereanalysen: Hvilke friktioner står i vejen for målet? Du får et metodekompedium og lærer en række anderledes måder at finde frem til det egentlige problem på.

Modul 3:
Barriereanalysen del 2: Vi samler op på analysen og kvalificere indsigterne. Og vi kaster os ud i endnu en analysemetode, der gør os klogere på den reelle problemstilling.

Modul 4:
Viden om adfærd – hvad ved vi om mennesker, kommunikation og forandringer? Vi lærer bl.a. om Persuasion Theory, Storytelling, Oplevelsesteori, Forandringer og Vaneteori.
På baggrund af masser af praktiske eksempler og teoretisk inspiration sætter vi gang i idegenereringen og Design din løsning del 1.

Modul 5:
Design din løsning del 2. Du få masser af feedback og sparring.

Modul 6:
Design din løsning del 3 og test. Virker det? Skal jeg gøre noget mere eller noget andet for at nå i mål?

Modul 7:
Vi samler op, skaber overblik og bliver sammen klogere på, hvad der virker i din virksomhed.

_____________________________________________

Optagelseskrav

For at blive optaget på en akademiuddannelse skal du leve op til følgende krav:

  • Du skal have en erhvervsuddannelse, grunduddannelse for voksne, gymnasial uddannelse eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau
  • Du skal have minimum 2 års relevant erhvervserfaring

Hvis du ikke opfylder kravene, kan du muligvis optages på baggrund af en realkompetencevurdering.