Kurset har fokus på udfordringer og dilemmaer i en multikompleks social- og sundhedsfaglig praksis, hvor pleje og omsorg for borgere med eksempelvis flere konkurrerende lidelser (somatiske såvel som psykiske), kulturelle mønstre og misbrug kræver specialiseret viden, erfaringer og kompetencer.

Kursisten tilegner sig kompetencer til vurdering og håndtering af multikomplekse problemstillinger med henblik på at styrke borgerens mestringsevner og handlekompetence.