Vil du arbejde med energieffektivisering og vedvarende energiformer inden for konstruktions- og installationsområdet? Og få kompetencerne til at optimere energiforsyningen i fx klimaanlæg, luftvarmeanlæg og varmepumper?

Med uddannelsen i energiteknologi kan du selvstændigt rådgive om energieffektivisering, udvikle egen praksis og i den forbindelse varetage opgaver som bindeled på tværs af mange fagområder.

Den energiteknologiuddannede står med fokus på bl.a. byggeteknik, klimaskærm og vedvarende energikilder i spidsen for energieffektiv renovering og installation i bygninger og anlæg.

Du vil efterfølgende arbejde som selvstændig, som ansat i en installationsvirksomhed, som ansat hos rådgiver, i produktionsvirksomhed eller hos leverandører af energianlæg med fokus på effektivisering.

Du kan vælge at gennemføre hele uddannelsen eller læse enkelte moduler, der er særligt relevante for dig.